Biskoppen
Landemodeberetninger

Årets gang i stiftet

Læs biskoppens aktuelle og tidligere landemodeberetninger her.


Landemodeberetning 2021

 

Af biskop Henning Toft Bro
24. september 2021

Du, Herre Krist,

min frelser est,

til dig jeg håber ene;

jeg tror på dig

o, bliv hos mig

miskundelig

alt med dit ord det rene.

Lad dette vers fra Hans Christensen Sthens salme stå som fortegn for dette års landemodeberetning. Verset skal ikke bare være fortegnet på denne beretning, men også være os en evig påmindelse af, hvad det er vi er sat i verden for som kirke:

At Jesus Kristus er hele verdens frelser. Det er ham, vi må slå vores lid til, det er frelsen i Ham, vi håber på. Det er Hans ord, vi lever af og på - både som mennesker og som prædikanter.

Derfor giver det mening at bede Ham om at være hos os med sit ord og i sit ord.

En landemodeberetning er i sagens natur en beretning, hvor jeg kaster et tilbageblik på kirkelivet i Aalborg Stift med udsyn til udviklingen i folkekirken, som selvsagt også har indflydelse på den måde, vi er kirke på her hos os.

Men denne, den tolvte og sidste landemodeberetning fra min hånd, kommer også til at handle om den udvikling, jeg har set de seneste elleve et halvt år, hvor jeg har været biskop over Aalborg Stift.

Lad mig begynde der.

Personligt og embedsmæssigt har det været en spændende og udfordrende vandring med præster, provster, menighedsråd, frivillige og ansatte som medvandrere.

På det personlige plan har det været glædeligt at kunne være med til at påvirke og være en levende del af kirkelivet i Aalborg Stift.

Embedsmæssigt har det været en tid med store og betydningsfulde udfordringer.

Coronakrisen

En Landemodeberetning anno 2021 kan naturligvis ikke undgå at omtale coronakrisen. Og meget kunne siges i den anledning, men jeg har besluttet, at den ikke skal fylde ret meget her, og derfor vil jeg citere fra mit indlæg til Aalborg Stifts nyhedsbrev fra august i år. Her hedder det:

"Lukkede kirker og sognegårde, men også perioder med åbne huse med få deltagere, har med rette fyldt meget for os det sidste halvandet års tid.

Men nu er vores lange (ørken-) vandring ovre.

Nu må vi atter samles til gudstjeneste, kirkelige handlinger, koncerter, foredrag og alt det liv som samler os i rundt omkring i sognene.

Det er der grund til at ønske hinanden tillykke med!

Det har vi trængt til. Vi har trængt til at mødes, at være sammen, at synge sammen, at fejre dåb og nadver og lytte til evangeliets ord om trøst og glæde.

Samtidig vil jeg også gerne en stor og hjertelig tak til præster, menighedsråd, ansatte og frivillige, der gennem de sidste mange måneder har bøvlet med regler og forbud, som ændrede sig undervejs, så der skulle improviseres og findes gode lokale løsninger.

Det har ikke altid været let. Faktisk her det været meget besværligt i perioder for os alle, men tak fordi I holdt ud og holdt ved. Det vidner om en levende og nærværende folkekirke i Aalborg Stift, hvor evangeliet er blevet forkyndt med iver og fantasi med de muligheder, der var til rådighed.

Nu står en ny tid foran os. Vi skal finde sammen igen. Vi skal igen lære at mødes om søndagen og mellem søndagene. Det tager tid at vænne sig til, men jeg tror og håber på, at vi igen vil fylde kirkerne med forkyndelse og lovsang - ganske enkelt, fordi vi ikke kan undvære det. Det er som en livsnerve i vores forståelse af at være kirke. Det er vores livsfundament."

Meget mere kunne siges, men lad det blive ved det i denne beretning.

Kirkeforfatning

I begyndelsen af min embedsperiode, fyldte den store debat om en kirkeforfatning rigtigt meget. Denne debat endte op i ingenting. Det begræder jeg ikke. Folkekirken har bedst af at blive styret fra neden. Det vil sige fra menigheden og fra menighedsråd, hvor al kirkeliv har sit udspring. Godt, vi ikke fik en forfatning, som ville betyde, at de vigtigste beslutninger skulle tages af et landsdækkende organ. Det er kirken ikke tjent med.

Jeg ved godt, at tanken rumler nu igen.

Flere politikere har udtalt sig om, at vi nu igen skal til at kigge på en kirkeforfatning med den begrundelse, at kirken skal være herre i eget hus og ikke styres af politikerne.

Det lyder fromt, men til det vil jeg bare sige: Så lad være med at blande jer i kirkens indre anliggender, politikere. Vi kan godt selv finde ud af det.

Vi har ikke brug for en kirkeforfatning, som vil omkalfatre magtbalancen i folkekirken, og, for mig at se, ikke til det bedre.

Vielse af par af samme køn

Loven om vielse af par af samme køn fra 2012 var anskuelsesundervisning i, hvad der sker når politikerne blander sig i kirkens indre anliggender.

Naturligvis anerkender jeg, at politikerne udstikker rammerne for den kirkelige lovgivning. Sådan har vi indrettet os her i Danmark.

Men vi fik ikke tid nok til debat og dialog. Det var som om, loven skulle presses igennem på rekordtid uden den nødvendige samtale, som vi er vant til i folkekirken.

Jeg er overbevist om, at vi var havnet det samme sted, som vi gjorde, men selv følte jeg, det gik for stærkt.

Når det er sagt, mener jeg, at loven er et gode for både kirke og folk. Og selv om der ikke var enighed i bispekredsen om synet på vielse af par af samme køn, var det vigtigt, at vi landede hvor vi gjorde, for det har været med til at holde sammen på folkekirken, hvor der netop skal være plads til uenigheder og, ikke mindst, den frugtbare debat.

Folkekirkens samarbejde med Metodistkirken i Danmark

Siden 2012 har en gruppe fra Metodistkirken i Danmark og Den Danske Folkekirke ført teologiske samtaler.

Jeg blev valgt som formand for gruppen.

Samtalerne mundede ud i en rapport: "En tro, en dåb, en nåde. Rapport fra bilateral dialog mellem Metodistkirken i Danmark og Den danske Folkekirke, 2016"

Aftalen blev underskrevet efter flere års læresamtaler, og den er en national udmøntning af dette fællesskab. Heri siges der, at vi anerkender:

  • hinandens kirker
  • hinandens dåb og forvaltning af nadverens sakramente
  • hinandens ordinerede præstetjeneste, at vi fortsat er to forskellige kirker med hver sin tradition, bekendelsesskrifter og kirkeordning fastsat efter den respektive kirkes egne bestemmelser

Og så forpligter kirkerne sig bl.a. til at fejre gudstjeneste sammen, at byde hinandens medlemmer velkomne på linje med egne medlemmer, til at arbejde sammen og til at modtage ordinerede præster til at gøre tjeneste efter gældende regler i hinandens kirker uden ny ordination.

Aftalen er historisk, fordi det er første gang, folkekirken efter en grundig dialog indgik en aftale med en frikirke i Danmark.

Danske Kirkedage i Aalborg Stift 2013

Dagene bød på et overflødighedshorn af arrangementer: Gudstjenester, koncerter, samtaler, debatter og folkeligt samvær gennem alle dagene.

Folk fra hele landet deltog på tværs af kirkeretninger og organisationer, og i årene efter kom jeg meget rundt i andre kirkesamfund og foreninger i Aalborg Stift for at holde dialogen om kristendommen ved lige, for selv om vi ser forskelligt på flere ting, er vi dog enige om det vigtigste: Forkyndelsen af Kristus.

For mig har det været lærerigt og kirkedagene åbnede nye horisonter for min måde at tænke og drive teologi på.

Sjælesorg på Nettet

Sjælesorg på Nettet startede i 2017 som et forsøg ved en bevilling fra Fællesfonden. Forsøget er nu gjort permanent. Projektet er både administrativt og økonomisk forankret i Aalborg Stift, men som de fleste vil vide, er projektet et landsdækkende projekt støttet af alle os biskopper.

Der er ansat fire sjælesørgere og en daglig leder, som også fungerer som sjælesørger. Interessen er meget stor, og der er en stabil søgning til chattjenesten fra konfidenter, der kommer fra hele landet. Og tjenesten har vist sit værd gennem alle årene.

Det er vigtigt at sige, at Sjælesorg på Nettet ikke skal erstatte det, vi kan kalde 'den klassiske sjælesorg', men være et supplement til denne. 

Det er ingen hemmelighed, at jeg var sundt skeptisk over for projektet. Det er jeg på ingen måde mere. Tværtimod, for det er vigtigt, at vi som folkekirke hele tiden er der, hvor mennesker er, og hvor mennesker mødes, og her er de digitale medier en enestående mulighed for at få folk i tale på en anden måde, end vi gør i vore kirker og sognegårde.

Reformationsfejring

I 2017 fejrede vi Reformationsjubilæet i hele landet og naturligvis også i Aalborg Stift.

I den lidt kuriøse ende fik vi lavet tre reformationsøl, som blev en meget stor succes og som gav meget medieomtale som betød, at oplysning om Reformationen nåede langt ud i stift og land.

Der blev ligeledes udgivet en bog om Reformationen i Nordjylland i et samarbejde mellem Aalborg Stift og de to historiske museer i Aalborg og Hjørring. Der blev afholdt mange reformationsgudstjenester og foredrag om Reformationen i hele Aalborg Stift, som kulminerede i en festgudstjeneste i Domkirken på reformationsdagen den 31. oktober.

Mange sogne holdt lokale arrangementer med fokus på Reformationen og stiftets Skoletjeneste bidrog med undervisningsmateriale til gavn og glæde for skolen.

Ideen med Reformationsfejringen var ikke blot at stoppe op, skue tilbage og fejre jubilæet, men også at sætte fokus på den evangelisk lutherske folkekirke, og sidst, men ikke mindst, at anspore til, at holde fokus på, hvad det vil sige at være evangelisk luthersk i den tid, vi lever i, og den tid, der kommer.

Tiden vil vise, om det lykkes.

Gudstjenesterum på Aalborg Universitetshospital

Gennem en årrække arbejdede vi på at få etableret et gudstjenesterum på det nye hospital.

Det har været en lang, lærerig og spændende proces med møder med regionspolitikere og projektmedarbejdere ved det nye hospital.

Vel var der bump undervejs, men gennem talrige møder, dialog og gensidig forståelse fandt vi frem til en løsning, som vil komme patienter, hospitalsansatte, sygehuspræster og præster i det hele taget til gode de kommende mange år.

De fire Aalborgprovstier har finansieret rummet - og hjertelig tak for det!

Da så gudstjenesterummet kom på plads, gik vi i gang med at overveje, hvordan rummet skulle indrettes og hvordan det skulle bearbejdes kunstnerisk.

Derfor inviterede vi fire kunstnere til en konkurrence. De gav hver deres bud på, hvordan de kunne se den kunstneriske udsmykning realiseret. Vi besøgte de fire kunstnere på deres atelier, og senere kom de til Aalborg, hvor de repræsenterede deres forslag.

Det var et spændende møde med fire dedikerede og inspirerende kunstnere, og efter en grundig votering faldt valg på Bjørn Nørgaard.

Bjørn Nørgaard har lavet et fantastisk kunstværk med en stor billedfrise af glas med bibelske motiver, der dækker den ene af rummets vægge. Ligeledes har han også lavet alterparti og døbefont.

Det vil føre for vidt at gå nærmere ind i detaljerne, dem må I vente med at se til gudstjenesterummet bliver indviet. Forhåbentligt i løbet af 2022.

Det er første gang, Bjørn Nørgaard udsmykker en kirke i Aalborg Stift, og jeg er overbevist om, at kirken bliver en valfartskirke, forstået på den måde, at mange i de kommende år vil valfarte til kirken for at beundre resultatet og fordybe sig i Bjørn Nørgaards sublime kirkekunst.

Men først og fremmest er gudstjenesterummet skabt til gavn og glæde for de patienter, der har brug for et rum til andagt og bøn, mens de er indlagt på hospitalet.

Jeg skylder at sige, at rummets udsmykning er betalt af fondsmidler, som vi er dybt taknemlige for at have modtaget.

Folkekirkens Hus

Efterhånden er Folkekirkens Hus blev en integreret del af kirke- og kulturlivet i både Domsognet, Aalborg by og Aalborg Stift.

Når jeg skuer tilbage over tiden, hvor huset har fungeret, er det med stor glæde og taknemlighed.

Ingen af os havde kunnet forudse, at huset på rekordtid ville blive den succes, det er blevet.

Mange gode kræfter er gennem årene sat ind på at skabe dette nye kirkelige kraftcenter. Dedikerede medarbejdere og leder, frivillige og brugere af huset har ydet en kæmpeindsats gennem årene, og det er en af grundene til, at vi er der, hvor vi nu er.

Mange både i Aalborg Stift og uden for stiftet viser interesse, for det, der sker i Folkekirkens Hus. Og seneste skud på stammen er den mulighed, der nu er for at følge arrangementer på nettet.

Bestyrelsen besluttede for en tid siden at indkøbe streaming-udstyr, så vi kan vise arrangementer på nettet direkte. Det er en tjeneste, vi forventer os meget af, da mange ikke har mulighed for at deltage fysisk i husets arrangementer. De erfaringer, vi allerede har høstet, viser, at der er stor interesse for at være en del af husets fortælling og være en del af fællesskabet, om end det er på en anden måde end det, at være fysisk til stede.

Folkekirkens Familiestøtte

Folkekirkens Familiestøtte er efterhånden blevet en fast bestanddel af det diakonale arbejde i Aalborg Stift.

Projektet er skabt i Stiftsudvalget for diakoni, og der har været arbejdet ihærdigt med at udbrede ideen ikke bare i Aalborg Stift, men i alle landets stifter.

Projektet er både banebrydende og nytænkende forstået på den måde, at det er første gang, vi i folkekirken har arbejdet med diakoni på denne måde.

Det har taget tid at løbe projektet i gang, men glædeligt er det, at mange sogne i stiftet er engageret - og at flere og flere sogne rundt omkring i landet har vist interesse for Folkekirkens Familiestøtte.

Det er vigtigt at sige, at Folkekirkens Familiestøtte ikke er skabt for projektets skyld, men for menneskers skyld. Eller sagt på en anden måde: Projektet er blevet til for at hjælpe de familier, som trænger til hjælp, støtte og opmuntring.

For et par år siden var jeg sammen med provsterne på besøg hos regionens borgmestre. Alle uden undtagelse roste projektet og gav tydeligt udtryk for, at her var der et område kommune og folkekirke kunne arbejde sammen. Det var ikke blot pæne ord, for mange steder arbejder Folkekirkens Familiestøtte sammen med kommunerne i et ihærdigt forsøg på at vise omsorg for og hjælp til trængte familier.

Menighedsrådsvalg 2020

I november var der valg til menighedsråd. Glædeligvis blev de fleste pladser besat, og i Aalborg Stift var der kun ganske få suppleringsvalg.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at byde de nye menighedsråd velkommen i fællesskabet. Det er et spændende og udbytterigt hverv at være medlem af et menighedsråd. Det er også et tidskrævende og en gang imellem bøvlet, frivilligt arbejde, men på trods af de mangeartede udfordringer, et menighedsråd står med, oplever de fleste heldigvis, at det er et meningsfyldt arbejde, fordi menighedsrådet arbejder med opgaver, der er til gavn for menighedens liv og vækst. Ligeledes er menighedsrådene ansvarlig for vore kirker og kirkegårde, præsteboliger og sognegårde. Og vigtigst af alt: Ansættelse af præster.

Også det er et stort arbejde som røgtes på bedste vis i Aalborg Stift til gavn og glæde for alle som kommer i kirkens huse for at dyrke vores tro og menighedens fællesskab.

 

"En tid til at tie, en tid til at tale", hedder det i Prædikerens Bog.

Inden jeg tier, er der endnu et par ting, jeg vil berøre.

Gennem årene har der været meget fokus på religionspædagogikken i Aalborg Stift.

Det er sket gennem den daglige konfirmationsforberedelse, minikonfirmandundervisning rundt omkring i sognene. Skole-kirkesamarbejdet, teologisk voksenundervisning, projekt "Hvad er meningen?", projekt "For klog til tro?", kirkehøjskoler rundt omkring i sognene og hvor der ellers er fokus på dette vigtige indsatsområde for folkekirken.

Vigtigt er dette arbejde, fordi vi gennem religionspædagogikken og undervisning er med til både at række kristendommen videre til næste generation, men også styrke kristendommen hos en moden generation, der gerne vil udvide deres teologisk horisont og samtidig fastholdes i den kristne, nå ja, børnelærdom, som er med til både at udvide vores horisont, men også styrke os i vores tro.

Ligeledes har kommunikation funderet i Presse og Kommunikation fyldt og fylder meget i det folkekirkelige arbejde i Aalborg Stift. Stiftets provstier og Stiftsrådet er den økonomiske garant for, at vi kan kommunikere i medierne og blandt vore ansatte.

Der arbejdes ihærdigt med at sætte folkekirken på dagsordenen, og jeg mener, det er lykkedes i væsentlig grad, fordi dygtige medarbejder har formået at få både regionale og landsdækkende medier i tale og på denne måde har været med til at sætte både kristendommen og Aalborg Stift på landkortet.

Det sker på mange forskellige måder, og de senere år har det, vi kalder civilsamfundet været en væsentlig og vægtig samarbejdspartner. Her hos os har det resulteret i et tæt samarbejde med de lokale medier, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Forsvaret, regionens gymnasier, Folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner, som, uden forbehold, positivt har anerkendt folkekirken som en væsentlig samarbejdspartner.

Meget mere har jeg på hjerte, men nu nærmer tiden sig, hvor jeg, med Prædikerens ord, skal tie.

Når jeg kigger tilbage på elleve et halvt år som biskop over Aalborg Stift, er det med glæde og taknemlighed.

Glæde over at udfordringen blev min i en årrække og taknemlighed over det, vi har opnået sammen.

Og bemærk ordene: Det vi har opnået sammen.

Intet af det, der er sket i årene, der er gået, er et enkeltmandsværk. Alt er blevet til i fællesskab. Samarbejde og dialog.

I al ubeskedenhed er jeg gået ind i opgaverne med glæde og engagement, men hvis ikke jeg havde haft engagerede og dedikerede medarbejdere rundt omkring i sognene og på Stiftskontoret, ville min indsats have været forgæves.

Vi har løftet i flok. Meget har vi opnået.

Nye opgaver står foran jer alle sammen. Folkekirken er hele tiden i bevægelse. I skal bevæge jer med og være en del af samfundets udvikling, så evangeliet kan bryde frem i nye konstellationer, så det kan blive til en daglig glæde og en evig påmindelse om, at det nytter noget at være kirke nu og i al fremtid i Aalborg Stift.

Tak

Inden jeg tier helt, vil jeg rette en stor tak til Stiftsrådet og til formanden for Stiftsrådet, Ejnar Haugaard Thomsen, for et fortroligt og inspirerende samarbejde for folkekirken i Aalborg stift.

Tak også til Stiftskontorchef Helle Hindsholm for samarbejde gennem årene.

Alle Stiftets ansatte arbejder ligeledes på at understøtte og hjælpe menighedsråd og kirkefunktionærer i Aalborg Stift, og de gør på hver deres måde hverdagen lettere for mig på alle mulige måder. Tak for det!

Tak til præster, provster, menighedsråd, frivillige og ansatte for den måde, I har modtaget mig, når jeg er kommet rundt i stiftet på besøg til gudstjenester og sogneaftener. Det har været en stor glæde at arbejde med på jeres glæde ved at være kirke netop på jeres sted.

Tak til alle jer, der mødt op til årets Landemode og på den måde har været med til at vise støtte og opmuntring i fællesskabet

Intet bliver til ud af intet, Alt bliver til i fællesskab og dialog. Det synes jeg, I er gode til. Bliv ved med det. Det vil løfte folkekirken ind i en spændende fremtid, der betyder alt for kirkelivet i Aalborg Stift.

Og glem aldrig, hvorfor vi er her. Vi er her af en eneste grund: At forkynde Jesus Kristus som hele verdens frelser.

Mit arbejdsliv lakker mod enden. Det har været rigt. Udfordrende. Spændende. Og det har været privilegeret at være præst i folkekirken gennem mere end 36 år. Heraf de knapt 24 år i Aalborg Stift.

Svært er det at samle alle årene og indtrykkene i få ord.

Dog vil jeg sige med digteren Erik Bertelsens ord fra digtet "Kølvandet Glitrer":
 

"Det eneste jeg ønsker er dette

At være min livskurs bekendt

Ærligt at passe min rortørn

Indtil sejladsen er endt."
 

Jeg har forsøgt ærligt at passe min rortørn på den måde, jeg kunne og gerne ville.

Nu overtager en anden roret.

Jeg vil ønske Guds rige velsignelse over jer alle og over Aalborg Stift og af hjertet takke for sejladsen sammen med jer.


Fakta

Om Landemodet

Ordet 'Landemode' har rødder i det gammeldanske ord for møde, mot. 

 

Hvert år afholder Aalborg Stift Landemode, som ved kgl. resolution er fastsat til at skulle finde sted den sidste fredag i september måned. Landemodet indledes med offentlig gudstjeneste i Aalborg Domkirke, Budolfi Kirke. 

 

Landemodet er en gammel institution og udgør forsamlingen af biskop, stiftamtmand og Stiftets 14 provster, som drøfter anliggender, der angår Stiftet som helhed. Biskoppen aflægger en beretning om årets gang i Stiftet. Næste års stiftspræstemøde drøftes, ligesom der redegøres for årets stiftsbog, der udkommer til advent.

 

Der er tradition for, at så mange af Stiftets præster, som har mulighed for det, deltager i landemodegudstjenesten tillige med tidligere præster og provster.


Landemodeberetninger
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014