Podcast Lyt til nogle af folkekirkens podcasts. Du kan enten afspille dem direkte fra siderne herunder eller finde dem på din foretrukne podcast app på din telefon eller tablet. Cilles sidste dag Podcast-serien 'Cilles sidste dag' er en mors fortælling om den knusende sorg over at miste sin datter på tragisk vis. Men det er også en historie om at insistere på at skabe et meningsfuldt og rigt liv, på trods. Sjælesorg Sjælesorg betyder omsorg for sjælen og er de samtaler, du kan have med en præst, om lige præcis det, du går og tumler med. I podcasten 'Sjælesorg' kan du lytte med, mens et menneske som dig selv får sjælesorg. Tro, håb & corona Hvad gør corona-krisen ved os mennesker? Hvordan påvirker frygt og isolation os? Og er der overhovedet plads til håbet og troen midt i en tid med krise, usikkerhed og nedlukning? Lyt til podcasten 'Tro, håb & corona'. Døde Forældres Klub Vi kan ikke bringe de døde tilbage til livet, men vi kan insistere på at tale om dem. Og det gør vi i Døde Forældres Klub. Om traumet, ensomheden, berøringsangsten og den hjemløse kærlighed. Næstekaffe Samtaler om kærligheden, håbet, angsten og lykken, om sorgen og døden, men mest af alt om livet. Lyt med, når præsten byder en, du kender, på en kop helt almindelig filterkaffe og en samtale uden filter. De syv dødssynder Sammen med præst Lars Gustav Lindhardt og forfatter Knud Romer søger teknologieksperten og fremtidsmennesket Christiane Vejlø i denne podcastserie tilbage til de syv berømte dødssynder og undersøger, hvilken rolle de spiller for det moderne menneske. Prædiken på vej 'Prædiken på vej' er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over.