
Find folk&kirke på biblioteket, på caféer og uddannelsesinstitutioner. Du kan også klikke på billedet for at læse magasinet i digital version.
Du kan blandt andet læse disse artikler:
Sognepræst Mette Behrndtz siger, at angst, smerte og død er en del af livet. Til gengæld er vi ikke overladt til os selv, når vi står midt i det.
En 36-årig mor til to fortæller om, hvordan det er at se frem til at skulle blive blind.
En musikprofessor forklarer, hvorfor hjernen godt kan lide dyster og hård musik.
En forfatter fortæller, hvordan mørket næsten opslugte ham, da han skrev en bog om sin mors dæmoner.
Og en kvinde, hvis søn har begået selvmord, interviewer sin sjælesorgspræst og får hende til at forklare, hvorfor den bedste hjælp, man kan give til en sørgende, er at sige: Det går ikke over – men jeg går med dig ind i mørket.
Tag et kig i den digitale version af magasinet eller find artiklerne her.
God læselyst.
Hvad er folk&kirke?
Folk&kirke er folkekirkens magasin om samfund, liv og eksistens og henvender til dem, der ikke nødvendigvis opfatter sig som kristne eller troende. Folk&kirke tager del i samtalen ude på torvet. Vi sætter fokus på emner, der optager danskerne, og lader forskellige stemmer komme til orde.
Magasinet kan læses online og på caféer, kaffebarer og uddannelsesinstitutioner.
Tidligere numre har bl.a. handlet om kærlighed, død, mad og kontrol. Se tidligere numre af magasinet.