Funktionspræster
Studenterpræster

Studenterpræster

Studenterpræsterne er et folkekirkeligt tilbud til de studerende ved alle de videregående uddannelser i Aalborg og Hjørring. Studenterpræsterne afholder gudstjenester, foredrags- og debatarrangementer, filmaftener og studiekredse. Der er som regel mindst ét ugentligt arrangement hvert semester, og de finder normalt sted i Studenterhuset på Gammeltorv i Aalborg.

Derudover er en meget væsentlig del af studenterpræsternes arbejde at lægge ører til, når man som studerende (eller ansat ved uddannelsesinstitutionerne) har brug for en gratis snak om det, der trykker. Emnerne for samtalerne kan være om alt fra at det er svært at elske, at miste (en far, der døde eller en kæreste, der gik), at finde mening og identitet til følelsen af præstationspres og tanker om fremtiden. Præsten har tavshedspligt og samtalerne kan derfor foregå helt anonymt. 

Studenterpræsternes opgaver:

- At stå til rådighed for personlige samtaler med studerende og personale

- At arrangere foredrags- og debataftener

- At yde faglig rådgivning til uddannelsesstederne

- At foretage kirkelige handlinger (dåb, bryllup m.v.)

 

Læs mere om studenterpræstens arbejde på Folkekirken.dk

 

Læs mere om studenterpræsterne i Aalborg på AAUs hjemmeside

Hør Christen Staghøj Sinding fortælle om arbejdet som studenterpræst.

Studenterpræster i Aalborg Stift

 

Christen Staghøj Sinding

Studenterpræst

40 34 90 96
css@km.dk

Nanna Elgaard Holm


Studenterpræst

naeh@km.dk

Martin Johannes Skov
 

Studenterpræst
UCN Hjørring

mjs@km.dk