aalborgstift.dk
Landemode 2019

Landemode 2019

Provst bliver kreeret ved dette års Landemodegudstjeneste 27. september i Aalborg Domkirke. Alle er velkomne. 

Ved Landemodegudstjenesten er der er tradition for, at præsterne i Aalborg Stift går i procession fra sakristiet i Budolfi Kirke. Foto: Christian Roar 

Aalborg Stift afholder den årlige landemodegudstjeneste fredag den 27. september 2019 kl. 10.15 i domkirken, Budolfi Kirke.

Prædikant ved Landemodegudstjenesten er provst Viggo Ernst Thomsen, Frederikshavn provsti. 

Ved gudstjenesten indsættes provst Gerda Kirstine Neergaard Jessen som provst for Aalborg vestre provsti.

Landemodet er en gammel institution og udgør forsamlingen af biskop, stiftamtmand og Stiftets 14 provster, som drøfter anliggender, der angår Stiftet som helhed. Biskoppen aflægger en beretning om årets gang i Stiftet. Næste års stiftspræstemøde drøftes, ligesom der redegøres for årets stiftsbog, der udkommer til advent. Der er tradition for at så mange af Stiftets præster, som har mulighed for det, deltager i landemodegudstjenesten tillige med tidligere præster og provster. 

Landemodegudstjenesten er en offentlig gudstjeneste, hvor enhver er velkommen til at deltage.

Efter gudstjenesten er der frokost i Folkekirkens Hus for ansatte i Aalborg Stift. Her aflægger biskoppen sin årlige landemodeberetning.

Læs tidligere Landemodeberetninger