2020
Nyheder

Billedserie: Nytårsgudstjeneste for det officielle Aalborg

Mandag d.6. januar kl. 08.30 fandt den traditionsrige nytårsgudstjeneste for det officielle Aalborg sted i Aalborg Domkirke. 

Anne Marie Roum Svendsen, politidirektør, og Henrik Kjær Thomsen, stabschef ved Nordjyllands Politi hilser på domprovst Niels Christian Kobbelgaard. Foto: Lars Horn/Baghuset

Rådmænd og politichefer. Folketingsmedlemmer og repræsentanter for forsvar og skolevæsen. En enkelt borgmester og en biskop, der prædikede om vigtigheden af at rygte sit kald med omhu, omsorg og ansvar. Dette var hovedingredienserne i den tilbagevendende begivenhed, nytårsgudstjenesten for det officielle Aalborg, det mandag morgen blev afholdt i Aalborg Domkirke. 

Læs biskoppens prædiken

For en del år siden holdt jeg foredrag i Aarhus. Det var i begyndelsen af et nyt år.

For at være lidt morsom, fortalte jeg historien om Gud, der for et par tusinde år siden, gik hvileløst rundt i sin himmel. Gud var blevet usikker på, hvor han skulle lade Jesus føde. Valget stod mellem Betlehem og Aarhus.

Han sendte derfor sine engle ud for at sondere terrænet både i Betlehem og Aarhus. Begge steder fandt han det meste af det han havde brug for: Et par unge forældre. En ledig stald. En krybbe foret med halm. En folk hyrder. Men valgte faldt til sidst på Betlehem, fordi han i Aarhus ikke kunne finde tre vise mænd!

Det forunderlige var, at jeg selv blev ramt af min humor. Efter foredraget kom en mand op til og sagde: når Gud ikke kunne finde tre vise mænd i Aarhus hang det sammen med, at de var gået ud for at lede efter det nyfødte Jesusbarn.

 

Vi har lige taget hul på et nyt år. 2020.

Som vismændene kommer vi måske også til at lede og søge efter vej i både hverdagsliv og arbejdsliv. I de forskellige organisationer vi til daglig arbejder i, opsættes der måske mål og delmål for, hvad vi skal præstere de næste 360 dage.

Der er en økonomi der skal optimeres og hele tiden holdes under observation. Vi skal yde og præstere. Produktionen skal helst stige. Bundlinjen skal helst gå i plus, hvad der i grunden ikke er noget forkert i.

Fra sundhedsvæsenet lyder det, at hverdagen er druknet i et mareridt af indberetningskrav og regneark og de hænder, de varme hænder, der skulle pleje mennesker, er mest varme fordi de taster på computere.

 

Der er givetvis mange grunde til, at vi er endt der. New public management er en af grundene. Heldigvis ser det ud til, at man nu flere steder i det offentlige har set dette uhyre på mange måder har spillet fallit.

 

I begyndelsen af et nyt år, er det vigtigt at fastholde, at ikke alt hvad der kan måles og vejes har værdi. At vi har nogle menneskelige, folkelige og kristne værdier, vi hele tiden skal sætte i spil. Sagt lige ud: At vi her på tærsklen til et nyt år sætter os selv i spil. At vi røgter vores kald, det vil sige det, vi arbejder med, med omhu og omsorg og ansvar.

Vi ved ikke hvor 2020 fører os hen, men en ting ved vi: så længe vi må være med, kan vi præge det med alt det der er vort, vores muligheder, vores personlighed, vores engagement, vores lidenskab.

 

På det seneste har astrologien igen fået et opsving. I bøger, på apps og podcasts kan man læse og høre om hvordan himmellegemers placering afgør vores ve og vel. Bag denne interesse ligger en søgen efter egen lykke gennem horoskoper, auralæsning og ”alt andet vrøvl fra den alternative verdens rodekasse” som det hedder i en aviskronik fra i lørdags.

 

Der var nogle vise mænd. De søgte også. Ikke efter mening i dem selv, men efter en mening uden for dem selv. Det handlede ikke om selvrealisering. Det handlede for dem om noget der var større end dem selv. De havde et kald, som vi alle har. De var på vej, som vi menneske altid er det. De vidste der var noget stort på vej. Derfor satte de sig i bevægelse. Betlehem var deres mål. De vidste, noget stort var i gære. Derfor gav de sig på vej mod dette store, som de ikke vidste, hvad var. Men det var noget de havde en fornemmelse af kunne ændre ikke bare deres, men alle menneskers liv.

Derfor drog de mod Betlehem. En lille flække mod vest. En ubetydelig by i et udkantsområde af Palæstina. Og på forunderlig måde blev udkantsområde med et verdens centrum. Og på forfærdelig vis har området været centrum siden da. Men det er en anden historie.

Det var kommet den magtsyge kong Herodes for øre, at Jesus var født, og at de vise mænd var i byen. Derfor kalder han dem til sig for at spørge dem ud om barnet. Og for at få dem til at røbe Jesus-barnets opholdssted, så hans soldater kunne finde ham og slå ham ihjel.

Heldigvis røber de tre vise mænd ingenting, og da de har mødt Jesus og tilbedt ham, vandrer de tilbage til deres hjemegn.

 

Men historien viser, at magten, den onde magt, vil gøre alt for at slå sine fjender ned. Den onde magt skyer intet middel i kampen for at beholde sin magt.

Død og lemlæstelse er det våben den onde, rå magt anvender. Og den gør det for egen vindings skyld. Den gør det for at beholde indflydelse, magt og ære.

 

De vise mænd fra Østerland er netop magtens modsigelse. De ved nemlig godt, at magten, den sande magt, udfoldes i afmagt. I et lille afmægtigt, sårbart barn i en krybbe. I kærligheden.

I Jesus og netop i ham findes den sande magt, den der viser sig nøgen og sårbar, fordi den ikke vil magten for magtens skyld, men netop fordi den vil en anden magt, end der opnås ved det intrigante og korrumperede politiske spil og narreværk. Igen: kærlighedens magt. En magt uden for os selv. En kærlighedens magt der siger, at vi er værdifulde og elskede, som den vi er og ikke har værdi efter himmellegemernes placering på himmelbuen.

 

Igen i år samles vi til gudstjeneste for det vi kalder ”det officielle Aalborg”. Godt at mødes og få hilst på hinanden. Godt at mødes i kirken. For Folkekirken er uden sammenligning den institution der har kittet det danske folk sammen i generationer. Manges forhold til kirken er ikke så selvfølgelig som for en generation siden. Også kirken gennemlever en forandringsproces som alle andre institutioner i samfundet. Op mod 80% af den danske befolkning er medlem af den danske folkekirke.

Man skal ikke undervurdere den styrke og den sammenhængskraft dette fællesskab er udtryk for. Det kitter os sammen. Det er en samlende faktor i folket. Samtidig eksisterer der stærke bånd mellem det civilsamfundet, det folkelige og det kirkelige liv i Danmark, ikke mindst i Aalborg stift.

Det ses i nye samarbejdsrelationer der hele tiden opstår. Det ses når kirken slår dørene op mellem

søndagen, hvor vi oplever en stadig stigende interesse for folkekirken.

 

Jeg tror, det hænger sammen med, at der i et hvert menneske er nedlagt en længsel mod Gud. Og så hænger det sammen med, at i kirken skal ingen føle sig hjemløs. Kirken er vort fælles hjem, og i det hjem er der plads til os alle, uanset hvem vi er, og uanset hvor meget vi kommer i kirken.

Jesus Kristus kunne også føle sig hjemløs. Der var ikke plads til familien i herberget. Han kom til sit eget, og han egne tog ikke imod ham læser vi i Johannesevangeliet. Men Han kom med alt der var Ham, så vi kan leve med alt det er og bliver vort. Det giver frimodighed i arbejds- og hverdagsliv, ja, det betyder, at vi kan løfte hovedet og takke for livet også i dette nye år.

Det er 13. gang, Aalborg Domkirke lægger hus til den officielle nytårsgudstjeneste, hvor Aalborg Kommunes styrelse, politi, militær, beredskabsstyrelse, skolevæsen, retsvæsen, stiftsøvrighed, provster og menighedsrådsmedlemmer var inviteret. Gudstjenesten var åben for alle. 

Efter gudstjenesten fulgte en kort reception i domkirken.

Se alle billederne fra gudstjenesten her:

Aalborg startede det nye arbejdsår med en stemningsfuld og festlig gudstjeneste i Budolfi Kirke. Foto: Lars Horn/Baghuset

Byrådsmedlem Vibeke Gamst hilser på domprovst Niels Christian Kobbelgaard. Foto: Lars Horn/Baghuset

Domprovst Niels Christian Kobbelgaard bød velkommen til nytårsgudstjenesten. Her til folketingsmedlem og forstander for Aalborg Kloster, Flemming Møller Mortensen. Foto: Lars Horn/Baghuset

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen hilser på kirkeværge Erik Froulund. Foto: Lars Horn/Baghuset

Byrådsmedlem Vibeke Gamst hilser på oberstløjtnant Jan Johansen, chef for Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland. Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen, rektor for Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, og Rådmand i Sundheds- og Kulturforvaltningen, Mads Duedahl. Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset