2017
Nyheder

Julen er fyldt med sorg, savn og lys i mørket

Har man mistet en kær, er juletiden oftest langt fra sød. Tværtimod er december måned sej at komme igennem for de efterladte på grund af de mange traditioner. Men der er trøst at hente i julens budskab om lys i mørket.

Trine Gjørtz

Sorggruppevejleder Trine Gjørtz fortæller om den svære jul uden ens elskede. Om at give sorgen plads og at finde nye veje.

Af Louise Graa Christensen

En af kvinderne i Trine Gjørtzs sorggruppe havde pyntet op til jul, præcis som hun plejede, før hun mistede sin mand. Men da hun tændte sit kalenderlys, blev hun pludselig overmandet af sorg over sit tab. Selvom hun havde formået at pynte op, førte netop mindet om kalenderlyset, som hun og manden plejede at glæde sig over, hende tilbage i sorgen.

”Mange af deltagerne i sorggrupper synes, december er en svær måned at komme igennem. Vi står i en stor suppedas af traditioner og forventninger til, hvad vi plejer at gøre, men intet er, som det plejer, når man har mistet,” siger Trine Gjørtz.

Historien om kvinden er blot et af mange eksempler på, at julen er en svær tid, som Trine Gjørtz oplever i sin egenskab af præst i Sydmors Pastorat og sorggruppevejleder i Aalborg Stift, hvor hun hjælper og vejleder præster i stiftet, der ønsker at starte sorggrupper op. 

”Som efterladt er ens liv forandret, og man skal have lov at være i sorgen, samtidig med at man selv skal prøve at finde nye veje. Kvindens historie vidner om, hvordan vekselvirkningen mellem de to sider er vigtig: Hun skabte en ny tradition ved at pynte op alene, men blev i sorgen, når det kom til kalenderlyset,” siger Trine Gjørtz. 

Fyldt med sorg og savn
For Trine Gjørtz startede interessen for at arbejde med sorggrupper allerede, da hun havde sit første hold konfirmander i 1998. Her havde en af drengene mistet sin mor, og Trine Gjørtz så den store forskel, det gjorde for ham, at han i hende fandt en samtalepartner, som kontinuerligt spurgte ind til hans situation. 

Siden har hun arbejdet med sorggrupper, og i dag står Trine Gjørtz også selv i spidsen for to sorggrupper – en for voksne og en for unge. Og det er her, hun kommer omkring julens mange minder og svære situationer med de sørgende.  

”Vi taler om, hvordan man klarer sig gennem denne måned, der for mange efterladte er fyldt med sorg og savn, fordi man plejede at gøre så mange ting med den afdøde. Og de ting gør ondt at gøre, hvis det var noget, den man har mistet, var glad for,” siger hun og beretter også om en kvinde, som ikke kunne hænge julepynt op, fordi det gjorde for ondt, at manden ikke var der til at dele synet af det smukt pyntede hjem. 

Rører ved den lille glæde
Trine Gjørtz fortæller, at erfaringsudvekslingen og spejlingen deltagerne i sorggruppen imellem hjælper dem. Og hun kan da også se fællestræk i forhold til, hvordan de bedst overkommer julemåneden: 

”Det er meget vigtigt for de efterladte, at deres pårørende bliver ved med at give plads til sorgen og spørge til, hvordan de har det. Det rigtig store problem opstår, hvis alle holder op med at snakke om det,” siger hun og tilføjer, at der selvfølgelig kan være dage, hvor de, der har mistet, ikke har lyst til at tale om deres tab.

Men tør de pårørende at starte en dialog, kan det bringe gode minder frem. Et spørgsmål kunne for eksempel være, hvordan den efterladte plejede at fejre første søndag i advent med den afdøde: 

”På den måde kan man måske røre ved en lille glæde indeni den efterladte. Der er ikke noget, der hedder ”at rode op” i sorgen, for spørger man ikke, begynder den, der har mistet, måske at føle, at vedkommende er den eneste, der savner den, der er gået bort,” siger Trine Gjørtz. 

Et lys i mørket
Ligesom flere finder trøst i visse juleminder, finder de efterladte også trøst i julens kristne budskab, fortæller Trine Gjørtz: 

”Julens budskab betyder alt for den sørgende  – at lyset tændes i mørket, og Gud kommer til os i form af det lille barn. Flere af adventstidens tekster er tunge, men er gode eksempler på, hvordan vi venter på lyset, der kommer til os julenat,” siger hun og fortsætter: 

”Jeg oplever, at det kristne budskab ligger dybt i folk – unge som gamle, og hvad enten man bruger kirken eller ej. At lyset bryder igennem på et tidspunkt er et billede på, at ens liv er fundamentalt forandret, men alligevel fortsætter, og det er der virkelig stor trøst i,” siger hun.