2013
Nyheder

Aalborg Stiftbog 2013

Aalborg Stiftsbog 2013 er udkommet. Her tages pulsen på det kirkelige liv i stiftet, der betragtes under mange synsvinkler.

Af Niels Clemmesen

Forsiden: Dronning Margrethe på besøg i Skagen. Foto: Christian Roar Pedersen.

Bogen tager pulsen på det kirkelige liv i Aalborg stift.

Traditionen tro indledes den med den prædiken, der blev holdt ved landemodegudstjenesten. Det er altid en af de provster, der blev promoveret ved forrige landemode, der prædiker. I 2013 var det Mette Moesgaard Jørgensen, Nykøbing, der blev indsat som provst over Morsø provsti i 2012.

Hvert år kan man også finde biskoppens landemodeberetning, en årsberetning for stiftet.

En de de begivenheder, der prægede stiftet i 2013, var kirkedagene, der afholdtes i Aalborg i maj måned. En af hovedtalerne var domkirkeprest og stortingsprest Per Arne Dahl, Oslo, der har gjort nogle stærke erfaringer i forbindelse med massakren på Utøya. Hans artikel har fået den meget sigende titel: Å reise seg etter en rystelse.

Provst Mette Moesgaard Jørgensen er repræsenteret med endnu et bidrag, der handler om de store strukturforandringer, man har gennemført i Morsø provsti, der er kendetegnet ved mange små sogne og faldende folketal.

Stiftets 14 provstier har skrevet beretninger om alt det, man har været optaget af lokalt. Der er en broget buket med alt fra indeklima til inspiration udefra.

Bogen sluttes på poetisk vis af med en sang af biskop Henning Toft Bro: Med fjorden for øje. Sangen har en melodi af Erik Sommer, og noderne er gengivet i en firstemmig sats.

Stiftsbogen er tænkt som en orientering kirkelivet i stiftet til alle, der er engageret i kirkens liv som ansatte, som menighedsrådsmedlemmer eller på anden måde som frivillige.

Det er 56. årgang.

Bogen kan hentes her: Stiftsbogen 2013